Hvordan skal COMPASS-kompetencekortet forstås?

COMPASS-kompetencekortet er delt op i fire kompetenceområder, der afspejler de forskellige handlingsområder ved udlandspraktik:

Sprogkompetence			Ervhervsfaglige evner
Evnen til at kommunikere og gøre sig forståelig i mållandet			Evnen til interaktiv anvendelse af arbejdsprocedurer, metoder, maskiner og værktøj i omgivelser med en anderledes kultur
Høreforståelse	Tale	Dialogføring	Matematisk/videnskabelig kompetence	Mediekompetence	Teknisk kompetence

Social kompetence			Personlig kompetence
Evnen til at orientere sig og kommunikere i omgivelser med en anden kultur			Evnen til at sammensætte de personlige omstændigheder i omgivelser med en anderledes kultur
Integrationsevne	Teamevner	Bedømmelses- og sammensætningsevne	Evnen til at løse problemer	Initiativ / planlægningsevne	Selvvurdering fremmed opfattelse

For at gøre differentieringen af evnerne lettere, har COMPASS-kompetencekortet seks vandrette niveauer Indholdsmæssigt orienterer de sig omkring den „Europæiske referenceramme for kvalifikationer“ (ERK) og afspejler stigende evnen til at løse opgaver og problemer på en selvstændig, målrettet og ansvarsbevidst måde:

ERK-kompetencedefinition	COMPASS-niveau	Målgruppe
Arbejde eller lære under direkte instruktion i en sammenhæng, der er struktureret på forhånd.	1	Personer i den erhvervsfaglige grunduddannelse (IVT)
Arbejde eller lære under instruktion med en hvis selvstændighed	2	Personer i den erhvervsfaglige grunduddannelse (IVT)
Ansvaret for at ordne arbejds- eller læreopgaver. Evnen til at tilpasse sin egen adfærd til omstændighederne ved løsning af problemer.	3	Personer i den erhvervsfaglige grunduddannelse (IVT) Personer på arbejdsmarkedet (PLM)
Selvstændig aktivitet indenfor handlingsparameterne i arbejds- og læresammenhæng, som kendes, men kan ændre sig. Opsigt med andre personers rutinearbejde, hvor der overtages et vist ansvar for bedømmels og forbedring af arbejds- eller læreaktiviteter.	4	Personer på arbejdsmarkedet (PLM)
Ledelse af og opsigt med arbejds- og læresammenhænge, hvor der kan opstå uforudsete ændringer. Kontrol og udvikling af egen og andre personers præstation.	5	Specialister og undervisere i erhvervsfaglig uddannelse og videreuddannelse (VET-pro)
Ledelse af indviklede faglige eller erhvervsmæssige aktiviteter eller projekter og overtagelse af beslutningsansvar i uforudsigelige arbejds- eller læresammenhænge. Overtagelse af ansvaret for enkeltpersoners eller gruppers erhvervsmæssige.	6	Specialister og undervisere i erhvervsfaglig uddannelse og videreuddannelse (VET-pro)

I alt indeholder COMPASS-kompetencekortet 72 kan-beskrivelser, som kendetegn for kompetencer. De er med vilje lavet generelle, sådan at de kan bruges til så mange arbejdsområder og forskellige typer mobilitetsprojekter som muligt.

Det er dog muligt at variere antallet af kan-beskrivelser og gøre dem mere konkrete i forhold til arbejdet, så det er muligt at tilpasse oplysningerne i kompetenceprofilen til et mobilitetsprojekts eller en uddannelses erhvervsmæssige indhold og målsætninger.

På trods af det konceptionelle forhold til „Nøglekompetencer for livslang læring“ og niveauerne i „Den europæiske referenceramme for kvalifikationer“ prøver COMPASS-kompetencekortet ikke på at være et generelt definitionsgrundlag. Systemet fungerer frem for alt som orienteringsramme, som kan bruges til at tildele læring på en kompetencerelateret måde og visualisere dem og gøre dem forståelige for deltagerne i et mobilitetsprojekt. Her drejer det sig frem for alt om at illustrere det gensidige forhold mellem personligt opnået interkulturel kompetence, der kan bruges i erhvervsmæssig sammenhæng, og forøgelsen af ens erhvervsmæssige færdigheder.

Merværdien af COMPASS-kompetencekortet ligger i at man, via kan-beskrivelserne kan formulere sine læremål på grundlag af ens kompetencer og således gøre det lettere at bestemme hvilke konceptområder, der skal lægges vægt på og fremmes, samt af gøre de tilsvarende kompetenceforøgelser transparente og dokumentere dem.

Om de viste lærepræstationer i udlandspraktikken så kan anerkendes ved afslutningen, skal aftales mellem de udsendende og optagende organisationer ved fastlæggelsen af læremål og indhold i mobilitetsprojektet.