Hvordan læser man en „kompetenceradar“?

I løbet af registreringen af kompetencer, skal mobilitetsdeltagerne angive hvordan de mener at deres personlige kompetenceprofil har udviklet sig før og ved afslutningen af udlandspraktikken. Denne kompetenceprofil vises i COMPASS-databasen som to „kompetenceradarer“, der hver omfatter seks kompetencekategorier.

Tilsvarende til COMPASS-kompetencekortet vises kompetencerne vha. de fire områder: Sprogkundskaber, erhvervsfaglige evner, social og personlig kompetence.

Mobilitetsdeltagerne har så mulighed for at bedømme på en skala fra 0 til 6 i hvor stor grad de synes at udtalelserne i de forskellige kan-beskrivelser passer til dem.

Bedømmelse	Viden/Erfaring
0	Det ved jeg ikke. Det har jeg aldrig prøvet.
1	Det har jeg lært, men aldrig prøvet.
2	Det har jeg prøvet en gang og har en lille smule erfaring med det
3	Det har jeg lært, men jeg har endnu kun gjort en smule erfaring med det
4	Det er jeg godt til og har en del erfaring med det
5	Det er jeg godt til og har megen erfaring med det
6	Det er mit speciale og jeg har en masse erfaring med det

På grundlag af bedømmelserne beregner COMPASS-databasen et gennemsnit for hver kompetencekategori, som vises i den pågældende kompetenceradar som en linje. Kompetenceradarerne giver således først og fremmest mulighed for at få overblik over hvilke områder mobilitetsdeltagerne synes at deres styrker og svagheder ligger i. De afspejler dog ikke det egentlige kompetenceniveau: Mange mobilitetsdeltagere har en tendens til at bedømme deres evner som værende ringere end de egentlig er. Nogle andre bedømmer dem som værende bedre end de egentlig er, for at undgå at forringe deres chance for at få en praktikplads.

Derfor bør denne selvbedømmelse præciseres, suppleres eller eventuelt rettes i løbet af en rådgivnings- eller udvælgelsessamtale. Da COMPASS-proceduren drejer sig om at illustrere kompetenceforøgelser, bør den kompetenceprofil, der oprettes inden udlandspraktikken være så realistisk som muligt: Hvis den indledende bedømmelse er for høj, bliver de opnåede kompetenceforøgelser mindre tydelige.

Bedømmelsen af kan-beskrivelserne ved den anden kompetenceregistrering, der foretages ved afslutningen af udlandsopholdet, bør derfor være højere på grund af de erfaringer man har gjort i udlandet. Resultaterne fra denne vises som en anden linje i kompetenceradarerne, som helst bør ligge over den første linje, sådan at man kan se den individuelle kompetenceforøgelse i de forskellige kategorier. Da det på grundlag af denne visning dog ikke er muligt at foretage en konklusion med hensyn til hvilken sammenhæng disse kompetenceforøgelser blev opnået, bør man supplere den med en beskrivelse af lærepræstationerne i e-porteføljen.

Tildelingen af disse lærepræstationer til niveauerne i COMPASS-kompetencekortet afhænger af kompetenceregistreringens format:

Valget af alle de kan-beskrivelser, der findes i COMPASS-kompetencekortet gør det muligt at vurdere en ansøgers kompetenceniveau, hvis dennes begyndelsesniveau eller erhvervserfaringer ikke kendes nøjagtigt. På grundlag af resultaterne i kompetenceregistreringen, kan man så aftale niveaubaserede læremål og præcisere den afsluttende kompetenceregistrering.

Med en målgruppe- eller erhvervsbaseret specialisering af kompetenceregistreringen (reduktion af niveauerne, supplering med kan-beskrivelser, baseret på arbejdsområdet), er det lettere at tildele resultaterne til COMPASS-kompetencekortets niveauer.

Om mobilitetsdeltagerne så råder over det kompetenceniveau, der er nødvendigt for en afslutningsmæssig bedømmelse af lærepræstationerne, skal afstemmes mellem deltagerne og de optagende og udsendende organisationer ved en fordybende dialog.